Efterårstur Ungdomsgruppe (15-24 år)

Kære medlemmer af Ungdomsgruppen med NF

Det er med stor glæde, at vi inviterer dig til en spændende og aktiv weekend. Vi har sammensat en oplevelsesrig tur fyldt med fællesskab, udfordringer og hygge i skønne omgivelser.
I løbet af weekenden får du mulighed for at prøve kræfter med både riffel- og bueskydning, samarbejdslege, zipline og meget mere. Du vil blive en del af et engageret fællesskab, hvor vi lægger vægt på teamwork, personlig udvikling og sjove aktiviteter, der styrker både relationer og humøret.

Tag med – og vær en del af en uforglemmelig weekend i Vingsted denne Oktober.

Formålet med arrangementet er at samle unge med NF til en weekend, hvor fællesskab, solidaritet og erfaringsudveksling er i fokus. Vi har desuden planlagt et program med aktiviteter, som kan være med til at fremme vores venskaber på kryds og tværs, og som forhåbentligt vil bidrage til et sammenhold, der strækker sig langt ud over arrangementets varighed.

Dato: 3. – 5. Oktober – 2025

Tilmelding til arrangementet foregår via. Nem Tilmeld.  Det koster 300 DKK pr. person at deltage. Tilmeldingsfrist er 1. Sep 2025, men af hensyn til planlægningen, håber vi, at I vil tilmelde jer snarest muligt.

Ved spørgsmål ang. arrangementet kan du kontakte Henriette på tlf. +4551169540 eller e-mail hbn@nfdanmark.dk