NF1

Hvad er NF1?

NF1 er den hyppigste af de 3 typer NF og rammer omkring 1 ud af 3000. Sygdommen skyldes en mutation i NF1-genet, som regulerer produktionen af et stort og multifunktionelt protein kaldet Neurofibromin. Neurofibromin produceres i mange af kroppens celler og forhindrer dem bl.a. i at vokse og dele sig for hurtigt. Proteinet påvirker endvidere mange af kroppens andre funktioner så som hjernen, skelettet og blodkar.

NF1 er en progressiv sygdom, der udvikler sig hele livet. Det er en sygdom som rammer forskelligt fra person til person, og det er umuligt at forudsige sygdomsforløbet hos den enkelte. Sværhedsgraden af sygdommen spænder fra milde tilfælde til mere alvorlige tilfælde. Nogle af de mest hyppige symptomer er dog cafe-au-lait pletter, neurofibromer i huden, plexiforme neurofibromer, skoliose (skæv rygrad) og indlæringsvanskeligheder, men listen af symptomer er lang.

Der findes desværre ingen helbredende behandling mod NF1.

Hvad er de mest almindelige symptomer på NF1?

Symptomerne på NF1 varierer i høj grad fra person til person – også indenfor samme familie. En far eller en mor med NF1 i mild grad kan derfor godt få børn med sværere symptomer. Ligeledes kan en eller flere søskende blive hårdere ramt end andre. I nogle familier kan diagnosen stilles ved fosterundersøgelse, men det er ikke muligt at forudsige sværhedsgraden af NF1 senere i tilværelsen. Nogle af de hyppigste symptomer på NF1 er:

Cafe-au-lait pletter og fregner

Cafe-au-lait pletter kaldes også kaffepletter. De er flade, lysebrune pletter i huden, som viser sig i løbet af de første leveår. Langt de fleste med NF1 har cafe-au-lait pletter. Fregnerne er lokaliseret til armhuler og lyskeregion og viser sig først senere i barndommen.

Neurofibromer

Neurofibromer er knuder eller svulster, der vokser fra kroppens nerveceller. Man skelner mellem neurofibromer i huden og plexiforme neurofibromer.

Neurofibromer i huden kan vokse på eller under huden. De er som udgangspunkt små godartede knuder, men kan give gener i form af kløe og ømhed. Antallet kan endvidere variere fra nogle få til adskillige hundrede og kan for mange være kosmetisk skæmmende. Selvom neurofibromer i nogle tilfælde ses hos børn, udvikler de sig ofte først i større omfang i løbet af puberteten og i voksenalderen.

Plexiforme neurofibromer er mindre hyppige. Det estimeres, at 30-50% af folk med NF1 har et eller flere plexiforme neurofibromer, der i de fleste tilfælde er medfødte men ikke altid synlige fra fødslen. Tidlige tegn kan være en uforklarlig knude eller en stor cafe-au-lait plet, hvor huden er fortykket eller hvorfra der vokser hår.

Plexiforme neurofibromer er mere komplekse knuder, der opstår i det væv, som beskytter nerverne. De involverer ofte organer, lemmer og/eller knogler og på grund af deres kompleksitet, kan de være svære at bortoperere. Knuderne kan vokse sig meget store og kan derfor have omfattende fysiske og kosmetiske konsekvenser. I sjældne tilfælde kan de udvikle sig ondartet.

Indlæringsvanskeligheder

De fleste med NF1 er normalt begavede. Alligevel er op mod 60-75% af børn med NF1 berørt af indlæringsvanskeligheder i varierende grad. Der findes ikke en specifik NF1-indlæringsprofil. Nogle har problemer med at regne og med at huske tal. Andre har svært ved at stave og læse. Ligeledes kan korttidshukommelsen være nedsat og arbejdstempoet lavt.

Børn med NF1 siges ofte at have opmærksomhedsproblemer med nogle af de samme symptomer, som man ser ved ADHD så som høj impulsivitet, let afledelighed og koncentrationsbesvær. Ligeledes kan de have svært ved at begå sig i sociale sammenhænge. At have indlæringsvanskeligheder er ikke det samme som at være ubegavet eller doven. Det betyder blot, at man i nogle tilfælde har behov for at lære tingene på en anden måde end sine klassekammerater. Med den rette hjælp og opbakning fra forældre og skolen kan mange af udfordringerne overkommes.

Knogleforandringer

Der er en øget tendens til skoliose (skævhed af rygsøjlen) hos folk med NF1. I de fleste tilfælde er der tale om en lille skævhed, som opstår i forbindelse med vækstspurten i puberteten. I de mere alvorlige tilfælde kan skævheden være tilstede allerede i den tidlige barndom og kræve tæt monitorering.

Falske led ses også hyppigere i forbindelse med NF1. De optræder oftest i underbenene og kan være til stede fra fødslen eller tidlig barndom. Falske led viser sig som en unormal krumning af skinnebenet eller af armen. Dette kan føre til et spontant brud på knoglen, der ikke vil vokse sammen.

Tumor på synsnerven (optikus gliom)

Et optikus gliom er en sjælden form for hjernetumor, som dog relativt ofte ses i forbindelse med NF1. Man estimerer at omkring 15-20% af børn med NF1 udvikler denne type tumor i løbet af den tidlige barndom. Tumoren involverer bl.a. en eller flere synsnerver og i nogle tilfælde også chiasma opticum og hypothalamus. I de fleste tilfælde er der tale om en langsomt voksende tumor, der ikke giver symptomer eller komplikationer.

Ved øget vækst eller tryk i hjernen kan der dog opstå komplikationer så som nedsat syn, nystagmus (ufrivillig bevægelse af øjnene), skelen, udstående øjne, indskrænket synsfelt samt kognitive forandringer. Hvis tumoren også involverer chiasma opticum og hypothalamus kan den endvidere forårsage over- eller underproduktion af forskellige hormoner som bl.a. kan give anledning til væksthæmning, tidlig pubertet eller akromegali.

Selvom prognosen for optikus gliomer hos NF1 børn er relativt god, kan tumoren stadig have alvorlige konsekvenser. Hvis tumoren giver symptomer som nedsat syn eller andre synsforstyrrelser, kan det i sidste ende være nødvendigt at behandle tumoren med kemoterapi for at bremse væksten. Det er sjældent muligt at fjerne tumoren ved operation grundet dens placering.

Lisch-knuder

Meget små pigmenterede celleophobninger på regnbuehinden. Knuderne påvirker ikke synet, og har derfor kun betydning for diagnosticering af sygdommen.

Øget hovedomfang

Børn og voksne med NF1 ses ofte med et større hovedomfang en gennemsnittet. Dette har dog ingen medicinsk betydning.

Andre symptomer

Mange børn og voksne med NF1 har motoriske vanskeligheder. Det estimeres at op mod 50% har udfordringer med både fin- og grovmotoriske færdigheder. Veludviklede motoriske færdigheder er et resultat af samspillet mellem kognitive og fysiske processer, som i nogle tilfælde er påvirkede, når man har NF1. Andre typiske komplikationer kan være talevanskeligheder og sansemotoriske problemer.

Mange voksne klager over hyppig hovedpine og træthed. I forhold til normalbefolkningen, er der også flere, som klager over nervøsitet, uro og angst. Der ses også en øget tendens til tristhed og depression.

For en lille procentdel af folk med NF1 kan forhøjet blodtryk være en alvorlig komplikation, der kan være skyldes forskellige årsager. Patienter med NF1 bør derfor få tjekket deres blodtryk en gang årligt.

Hvordan stilles NF1 diagnosen?

NF1 diagnosen kan stilles enten klinisk på baggrund af nogle diagnostiske kriterier eller ved en gentest. For at en formel NF1 diagnose kan stilles skal mindst 2 af følgende forhold være tilstede:

Seks eller flere cafe-au-lait pletter*
Fregner i armhule eller lyske*
To eller flere neurofibromer eller et plexiformt neurofibrom
To eller flere Lisch-knuder (små farvede pletter i øjets regnbuehinde)
Tumor på synsnerven (optikus gliom)
Specielle knogleforandringer – f.eks. skoliose (skævhed i rygsøjlen) eller falsk led
En patogen NF1 variant bekræftet ved gentest
En far eller mor med NF1

* Cafe-au-lait pletter eller fregner skal være til stede på begge sider af kroppen. Hvis de kun er til stede på den ene side, kan det være et tegn på såkaldt mosaik NF1, hvor ikke alle kroppens celler er berørt af mutationen.

Behandling og kontrol

Der findes endnu ingen helbredende behandling for NF1, men sværhedsgraden af komplikationerne kan ofte mindskes ved tidlig indgriben og regelmæssig kontrol hos specialiserede læger.

I Danmark findes to centre, hvor man har særlig ekspertise i sygdommen. Disse er Center for Sjældne Sygdomme på henholdsvis Rigshospitalet og Skejby Sygehus. Behandling og kontrol af NF1 bør foregå på et af de to centre. I samråd med centret aftales det, hvor ofte man skal gå til kontrol. Dette afhænger af alder og sygdommens sværhedsgrad. Da alle organer kan være påvirkede ved NF1, bliver mange specialer og fagpersoner ofte inddraget i behandlingen. Det drejer sig bl.a. om børnelæger, øjenlæger, ortopædkirurger, tandlæger, hudlæger, plastikkirurger, neurologer, genetikere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer og socialrådgivere. Det er af stor betydning, at en tværfaglig indsats koordineres med henblik på at sikre den optimale behandling og kontrol af NF1-patienten.

Det er væsentligt, at patienten følges gennem hele livet. En stor del af kontrolundersøgelserne og behandlingen vil kunne finde sted i lokalt regi, forestået af egen læge/børneafdeling/relevant voksenafdeling, dog under tæt central koordination og vejledning med gensidig tilbagemelding mellem landsdelscentrene og det lokale regi vedrørende den enkelte patient.

NF register

’NF Registry’ er en global database for NF-patienter med formålet om at accelerere udviklingen af behandlinger til sygdommen. Databasen er sponsoreret af Children’s Tumor Foundation og er tilgængelig på 5 forskellige sprog. Som patient eller pårørende til et barn med NF, opfordres man til at registrere sine data og information om symptomer mm. På den måde er man med til at vise forskere og virksomheder, at NF patienter verden over står stærkt sammen, og at vi har et fælles ønske om at bidrage til ny viden om sygdommen i arbejdet med at identificere bedre behandlingsmuligheder.

’NF Registry’ er for alle typer NF og er åben for alle populationer, herunder alder, race, køn osv. NF har ingen grænser og indsamling af viden på tværs af landegrænser og populationer er essentiel for at finde svar, der kan gøre forskere og læger klogere på sygdommen og i sidste ende forbedre patienternes liv.

Du kan læse mere om registret og oprette dig via linked nedenfor. Det er dig, der kontroller, hvilken data du ønsker at dele og med hvem. Alt information er omhyggeligt beskyttet efter de strengeste regulativer for databeskyttelse.

Læs mere om ‘NF Registry’

Hvad er NF1?