Opstart af klinisk forsøg på Bispebjerg Hospital

01/05/2022

I april måned blev et nyt klinisk forsøg igangsat på Bispebjerg Hospital. I studiet afprøves en ny behandlingsform med højfrekvens ultralyd (HIFU) til behandling af neurofibromer i huden. Forsøget er det første af sin slags her i Danmark, og metoden forventes at være langt mere skånsom end nuværende behandlingsformer. HIFU er allerede godkendt som behandling til andre hudlidelser, men dens effekt er endnu ikke afprøvet hos NF1 patienter.


Langt de fleste med NF1 udvikler neurofibromer i huden men antallet kan variere fra ganske få til adskillelige hundrede og kan for nogle være kosmetisk skæmmende samt medføre gener så som kløe og ømhed. Nuværende behandlingsformer inkluderer laser og operation men disse er desværre forbundet med komplikationer så som smerte, infektioner og ar. 


Vi er meget spændte på at høre nyt om resultaterne fra den første del af forsøget, som forventes at blive præsenteret på vores årsmøde i marts 2023.