Søg legater fra Hoffmann og Husmans Fond

Fra 01/10/2026 til 02/11/2026


Sjældne Diagnoser har igen i år indgået en aftale med Hoffmann og Husmans Fond om uddeling af legater på 10.000 kr. til økonomisk trængte sjældne borgere. Du kan som medlem af NF Danmark søge et legat hos Sjældne Diagnoser.


Legatets formål er at bringe støtte og opmuntring til økonomisk trængte mennesker med en sjælden diagnose og til økonomisk trængte børnefamilier, hvor ét eller flere børn har en sjælden diagnose.


Hvem kan søge?

For at ansøge om legatet, skal man opfylde følgende krav:

  • Være voksen med en sjælden diagnose og være i økonomisk trang
  • Være forældre til ét eller flere børn med en sjælden diagnose, hvor familien er økonomisk trængt
  • Være medlem af NF Danmark og have betalt kontingent i 2025 og 2026.
  • Have dansk CPR-nummer og være registeret hos SKAT


Sådan søger du:

Du kan ansøge online eller pr. post. Sammen med ansøgningsformularen skal du vedlægge din årsopgørelse for 2025 i pdf. Det er husstandens samlede indkomst der ligger til grund for ansøgningen, og du skal derfor vedhæfte årsopgørelser for alle husstandsmedlemmer over 18 år. Du kan læse mere om legatet og finde link til ansøgningsskemaet her: https://sjaeldnediagnoser.dk/legat Ansøgningsfristen er d. 2. november 2026


Spørgsmål?

Har du spørgsmål til legatet eller ansøgningsprocessen, kan du kontakte Sjældne Diagnosers sekretariat på tlf. 33 14 00 10, tast 2, mandag-torsdag mellem kl. 10 og 14. Sekretariatet kan også kontaktes på mail@sjaeldnediagnoser.dk.
Vi i NF Danmark har intet med udvælgelsen at gøre.