Søg legater fra Hoffmann og Husmans Fond
Sjældne Diagnoser har for tredje år i træk indgået en aftale med Hoffmann og Husmans Fond om uddeling af legater på 10.000 kr. til økonomisk trængte sjældne borgere. Du kan som medlem af NF – Danmark søge et legat hos Sjældne Diagnoser.
Legatets formål er at bringe støtte og opmuntring til økonomisk trængte patienter med sjælden sygdom og/eller handicap. Og til økonomisk trængte børnefamilier, hvor ét eller flere børn har en sjælden diagnose.
Hvem kan søge?
For at ansøge om legatet, skal man opfylde følgende krav:
- Være voksen med en sjælden diagnose og være i økonomisk trang
- Være forældre til ét eller flere børn med en sjælden diagnose, hvor familien er økonomisk trængt
- Være medlem af NF – Danmark og have betalt kontingent i 2023 og 2024.
Sådan søger du:
Du kan ansøge online eller pr. post. Sammen med ansøgningsformularen skal du vedlægge din årsopgørelse for 2023. Det er husstandens samlede indkomst der ligger til grund for ansøgningen, og du skal derfor vedhæfte årsopgørelser for alle husstandsmedlemmer over 18 år. Du kan læse mere om legatet og finde link til ansøgningsskemaet her: https://sjaeldnediagnoser.dk/legat Ansøgningsfristen er d. 4. november 2024.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til legatet eller ansøgningsprocessen, kan du kontakte Sjældne Diagnosers sekretariat på tlf. 33 14 00 10, tast 2, mandag-torsdag mellem kl. 10 og 14. Sekretariatet kan også kontaktes på mail@sjaeldnediagnoser.dk